RB Eriksen A/S – Persondatapolitik, cookiepolitik og privatlivspolitik

Som dataansvarlig efter Persondataforordningen og Persondataloven har RB Eriksen A/S udarbejdet en persondata-, cookie og privatlivspolitik.

Hensigten med dette er udover den juridiske ansvarlighed at informere dig som kunde om:

  • Hvilke data, vi gemmer
  • Hvad vi bruger disse data til
  • Hvordan du kan få slettet dine data

 

Hvilke data gemmer vi?

De data, vi indsamler opdeles i

  • Data, der indsamles automatisk
  • Dataoplysninger, du selv afgiver

Som webanalyseløsning anvender RB Eriksen A/S Google Analytics, hvor data fra vores digitale platforme analyseres hos Google Analytics. I den sammenhæng er Google databehandler, og RB Eriksen A/S er dataansvarlig. Google Analytics har udarbejdet en privatlivspolitik, der beskriver, hvordan de anvender dine data.

Som kunde eller potentiel kunde hos RB Eriksen A/S vil du typisk afgive nogle dataoplysninger, som eksempelvis kan være personlige oplysninger sendt pr. mail, brev, telefon eller overdraget fysisk, oplysninger du deler på sociale medier samt øvrige oplysninger, du deler med os i forbindelse med arrangementer, møder og events.

 

Hvorfor indsamler vi, hvordan anvender vi og hvordan opbevarer vi dine data?

Vi indsamler dine persondata for at kunne etablere en leasingaftale, hvor der stilles krav om gensidige juridiske forpligtelser, ligesom vi ønsker at kunne give dig en generel professionel kunderådgivning. Dertil kommer administration af kundeaftalen, hvor dine data vil danne grundlaget.

Samtidig ønsker RB Eriksen A/S løbende at tilpasse vores markedsføring og digitale platforme, herunder hjemmesiden, så den opleves så brugervenlig som muligt. Dette sker især på baggrund af vores mange kundeprofiler.

RB Eriksen A/S opbevarer data jf. lovgivningen, dvs. så længe vi har et juridisk gældende og sagligt grundlag for at opbevare dem, og altid i den kortest mulige periode. Herefter vil de blive slettet.

Vi opbevarer naturligvis dine personlige oplysninger sikkert og fortroligt jf. persondataloven. Endvidere opdateres og forbedres vores sikkerhedsforanstaltninger kontinuertligt således dine brugeroplysninger håndteres forsvarligt.

Da vi samarbejder med finansieringsselskaber, primært med Fleasing A/S, vil vi for at kunne betjene dig bedst muligt i forbindelse med din leasingaftale, i nogle situationer videreformidle dine afgivne persondata til selskabet som tredjepart. Foruden disse vil personoplysninger aldrig videreformidles, med mindre kunden selv har givet tilsagn herpå.

Hvis du ønsker at få dine persondata slettet, kan du til enhver tid kontakte os. Vi vil i så fald oplyse dig om de mulige konsekvenser af dette for leasingaftalen.

 

Hvad er cookies?

En cookie er en lille tekstfil, der lagrer oplysninger på din pc, smartphone eller lignende for at kunne indhente data om dig. Cookies er ikke ulovlige, og der kan læses mere om dem i denne bekendtgørelse, populært kaldet ”Cookiebekendtgørelsen”. Cookies anvendes meget bredt for at kunne se brugeradfærd på hjemmesider, statistik om brugeradfærd og handel i webbutikker med det formål bl.a. at kunne målrette markedsføring og optimere brugervenlige tjenester.

Du kan selv vælge at blokere for alle cookies, ligesom du kan slette eksisterende cookies fra din harddisk. Det kan dog betyde, at nogle af funktionerne på vores og på andre hjemmesider ikke fungerer optimalt.

RB Eriksen A/S anvender disse former for cookies:

  • Nødvendige cookies – som gør optimerer hjemmesidens anvendelse og aktiverer grundlæggende funktioner. Disse er grundlaget for, at hjemmesiden kan bruges ordentligt, de sikrer funktionalitet og indstillinger og kan anvendes uden dit samtykke
  • Statistiske cookies – som hjælper os med at forstå og analysere, hvordan vores kunder og besøgende interagerer med hjemmesiden. Denne indsamling og rapportering er anonym
  • Marketingcookies – som hjælper os med at få indblik i besøgende på tværs af vores og andres hjemmesider

Såfremt du ønsker at slette dine cookies enten fra et enkelt websted eller generelt, kan du finde vejledning her.

 

Vi beskytter dine data

Som dataansvarlig virksomhed beskytter vi dine persondata og har fokus på høj informationssikkerhed, ligesom vi arbejder efter den altid gældende lovgivning. Såfremt vi bliver udsat for sikkerhedsbrud, vil vi naturligvis tage de nødvendige forholdsregler øjeblikkeligt. RB Eriksen A/S har desuden tegnet de nødvendige forsikringer på området.

Denne udgave er udarbejdet i maj 2018.